""" Tag altid først en tur alene inden du tager et barn med i en rutschebane.
!!!
Der er løbende kommet forskellige former for vandrutschebaner (Magic Eye, Slidske,
Foss og andet) læs mere om disse afsnittene om den perfekte svømmehal og det perfekte badeland.
Vandruschebaner eller lignende er must for at trække glade besøgende til i
vore dage.
Svømmehaller uden attraktioner er for svømmere ikke for badegæster. Mange besøgende
er villige til at tage langt for at få attraktioner med i besøget. Det har jeg erfaret gennem samtaler med andre gæster i
diverse svømmehaller.
På Sjælland mangler der dog det ultimative badeland eller bare et godt badeland. Københavnere
kører rent faktisk flere hundrede kilometer til Lalandia for at komme i badeland en enkelt dag og jeg har mødt flere danskere
i Aq-Va-Kul i Malmø.
VANDTEMPERATUR:
Vandrutschebaner må meget gerne være med varmt vand. Det er en total luksus
at havne i et varmt bassin.
Et godt eksempel på en vandrutschebane med varmt vand er vandrutschebanen i
Værløse Svømmehal. Men mange vandruschebaner er desværre med koldt vand.
Rutschebanen i Glostrup svømmehal er et godt eksempel på en alt for kold rutschebane.
SVING og KURVER samt BUMP og RYK.
Sving og kurver er sjove og gode, der må gerne være mange, men der skal være
et godt glid.
Bump og ryk i glidet kan være en udfordring, men i længden er de blot irriterende.
Prøv selv vandrutschebanerne i Frederiksberg Svømmehal og i Køge Svømmeland. I Køge er der to ryk og i Frederiksberg er der
flere. Bump og ryk ødelægger det sjove i længden.
Et godt, hurtigt glid er det sjoveste, da man så kan tage mange ture og så
ogsp gerne vil komme tilbage en anden dag.
HASTIGHED:
Vandrutschebanerne i Værløse og Glostrup Svømmehal er begge eksempeler
på dårlige ruschebaner med hensyn til hastighed. Man kan køre hurtigt hvis man ligger helt rigtigt, men mange kører
meget langsomt og derfor er tiden mellem tilladte afgange meget lang og kapaciteten på rutchebanen derfor meget dårlig. Man
kan faktisk nå ned og op igen inden den næste får lov til at køre hvis man er hurtig. Men den tillladte tid mellem afgange
kan ikke sættes ned, da nogle vitterligt er meget lang tid om at komme ned.
Der er faktisk også hvide vandrutschebaner.
Det havde jeg helt glemt indtil jeg besøgte Hillerød Svømmehal. Hillerød Svømmehals vanrutschebane er lang (53 meter),
men meget, meget, meget langsom. Den må simpelthen være kategoriseret som hvid. I tænksomhedens tilbageblik har jeg vist også
prøvet andre hvide baner, men eftersom man kun prøver dem en gang, hvis der også er andre vandrutschebaner, har man en tendens
til at glemme at de eksisterer. I Hillerød Svømmehal er der dog kun en rutschebane, så her lægger man meget mærke til
den.
Vandrutschebanerne i Lalandia er eksempler på gode rutschebaner med en stor
kapacitet, selv på de langsomme baner i Lalandia går man ikke umiddelbart i stå.
Vandrutschebaner er inddelt i farver alt efter hvor hurtige/ farlige de er.
Der er blå, røde og sorte.
Blå er meget langsomme og man risikerer let at gå i stå, hvis man har et barn
med. Det gode er, at hvis der er nogle der så kører ind i en bagfra, så gør det ikke så ondt. Blå rutschebaner bliver
hurtigt kedelige. Den største udfordring er at prøve at se hvor høj fart man trods alt kan få på.
Nogle røde vandrutschebaner er langsomme og andre er hurtige. Problemet med
de langsomme er, at man trods alt kan køre hurtigt, hvis man anstrenger sig. Dette gør, at hvis de forankørende går
i stå, så kan man risikerer at køre ind i dem med høj fart på.
Hvis mine børn kører alene, lader jeg dem altid køre forrest de første par
gange. Så hvis der er en der kører ind i dem, så er det mig og jeg kan gøre det bedst mulige for ikke at skade dem. En hurtig
rød, hvor man ikke går i stå, er at foretrække frem for en rød med langsomme dele.
Sorte rutschebaner går man sjældent i stå på, men nogle af dem er ekstremt
hurtige. De sorte i Aquaboulevard i Paris og flere udenlandske parker er stort set lodrette. Andre steder er de sorte ikke
nær så slemme men nærmest som en hurtig rød. I mange udendørs badelande sydpå har de mange baner, der er ligeledes er
så høje og hurtige, at de burde klassificeres højere end de normale sorte.
KAPACITET:
Bemærk at de røde og grønne lamper ved vandrutschebaner normalt ikke måler
om personen er kommet igennem, men i stedet blot går på tid. Så selv hvis alle kører hurtigt, bliver kapaciteten ikke højere.
Ligeledes kan man ikke være sikker på at rutschebanen er tom. Jeg er da nogle gange kørt ind i en forælder der har sat sig
op med sit barn og som så ikke kan komme i gang igen.
Kapacitet betyder her hvor hurtigt man kan køre efter hinanden på en vandrutschebane.
Jo højere kapacitet, jo bedre, da man så ikke skal vente så længe.
Hovedreglen er hellere en lidt højere eller eventuelt en lidt kortere bane,
hvis det kan give større sikkerhed og større kapacitet. Hurtige blå eller almindelige røde baner er altså det optimale. De
superhurtige baner bliver aldrig rigtig mig. En god lang glidende tur er bare det bedste.
