Så har jeg
fået taget mig sammen og besøgt det nye og udvidede Vestbadet i Rødovre sammen med mine børn.
Summa summarum:
Vestbadet i Rødovre kommer vi ikke til at besøge mere. Nu har vi været der og det var så det. Ærgerligt, når der nu er smidt
så mange kroner i den.
Lad os starte
med positive:
· Man må gerne indtage egen medbragt mad og drikkelse inde i svømmehallen, noget som
vi altid værdsætter, da det gør svømmeturen ekstra hyggelig.
· Friluftsbadet var lukket, da vi var der, men der var vipper og en rutschebane der
så ud til at have en god højde og længde (høj og ikke for lang). Vi tager nok en gang i Vestbadet for at få prøvet friluftsbadet.
Lad os så tage
alt det negative:
· Vandrutschebanen er meget opreklameret men den er ikke blå, den er hvid og ekstremt
kedelig. Den er stort set lige så langsom som vandrutschebanen i Hillerød, der er den langsomste vi nogensinde har besøgt.
Den er alt for lang i forhold til den lave højde. Jeg prøvede den en gang og mine børn prøvede den lidt flere gange for at
få set den, men hvor er den bare superkedelig. Så hellere den korte rutschebane i Bagsværd Svømmehal, hvor der i det mindste
er fart på.
· Den gamle rutschebane er desværre blevet lukket, den ser ellers meget mere spændende
ud at køre på end den nye, da højden er cirka det samme, men den gamle er meget kortere. Den gamle rutschebane er ikke særlig
pæn, men tag dog og åben den igen, så der er en sjov vandrutschebane i Vestbadet.
· Det nye varmere bassin er lavet alt for lavt selv i den dybe ende. Værløses varme
bassin er meget bedre at lave noget i med sine børn. Jeg gad simpelthen ikke lave noget i det bassin. Det gode var, at så
fik jeg mig for første gang i lang tid taget sammen til at svømme en kilometer i 50 m bassinet. Det var dog lidt ærgerligt,
da jeg var taget i svømmehallen for at være sammen med mine børn.
· Bemærk at 50 meter bassinet er meget lavt i den lave ende og mine fødder ofte
ramte bunden.
· Der er lavet et nyt rigtigt lækkert varmtvandsbassin, men det offentligheden kun adgang
til i ganske få timer, så lad være med at indregne en tur i dette i et besøg i Vestbadet. Ærgerligt.
· Der er et lille elendigt varmtvandsbassin for små børn og deres forældre langs 50
meter bassinet. Glem det, det er elendigt.